Beredskabet er netop hastet ud til et færdselsuheld på Sydsjælland
To personbiler er fredag middag kørt ind i hinanden på Ugledigevej i sydsjællandske by Mern.
Efterfølgende er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og ambulancetjenesten ankommet til stedet for at assistere.
Brandvæsenet er også kaldt ud til uheldet, fordi der ifølge den indledende anmeldelse er glasskår og olie spildt på vejen i forbindelse med sammenstødet.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med eventuel personskade, men ingen personer er umiddelbart kommet alvorligt til skade.
SE OGSÅ: BRAND I BÅD: REDNINGSAKTION I GANG






