Sydsjælland: Store flammer i lastbil

Brandvæsenet bekæmper store flammer i lastbil ved Holsted

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er fredag eftermiddag sammen med brandvæsenet kort efter klokken 14.00 til stede på Ring Øst ved den sydsjællandske by Holsted – nær Næstved.

Her er beredskabet rykket ud efter en anmeldelse om brand i en lastbil.

Ved ankomst til stedet kunne konstateres store flammer og kraftig røgudvikling i køretøjet.

Brandvæsenet kunne dog forholdsvis hurtigt få kontrol over branden.

Der er ikke meldinger om personskade.

I forbindelse med slukningsarbejdet var Ring Øst i en periode afspærret, men der er nu åbent for trafik igen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver på X (det tidligere Twitter):

“Brand i lastbil i Næstved på Ring Øst ml. Køgevej og Stenlængegårdsvej. Vejen er helt lukket i begge retninger. Alligevel oplever mine patruljer, at afspærringen ikke respekteres. Dette er ikke i orden. Følg venligst anvisninger, så der er arbejdsro for brandvæsnet.”

SE OGSÅ: UNG MAND MISHANDLER HVALP: NU HAR POLITIET REAGERET