Svømmehal i brand: Flammer står ud af taget

Onsdag aften er politiet og beredskabet hastet til Højme Svømmehal på Fyn, hvor der er udbrudt brand.

Politiet mistænker, at det er solcellerne, som står på taget af svømmehallen, som er gået op i flammer.

Det fortæller vagtchefen hos Fyns Politi til fyens.dk.

LIGE NU LÆSER ANDRE: AUTOSTOL TILBAGE KALDES: BARNET KAN KOMME TIL SKADE

“Der er flammer fra tagkonstruktionen. Brandvæsnet er stadigvæk i gang med slukningsarbejdet, så vi har ikke det fulde overblik endnu”, fortæller Peter Vestergaard, vagtchef ved Fyns Politi til mediet.

Der er ikke melding om personskade i forbindelse med branden, og politiet er nu i gang med at undersøge årsagen.