Svensk mand stjal alkohol i Føtex

Politiet blev kort efter klokken 21 lørdag kaldt ud til Føtex i Korsør. Her havde personalet i butikken tilbageholdt en 41-årig svensk mand, som havde stjålet flere flasker spiritus. Flaskerne lå i mandens pose og han nægtede at betale, fremgår det af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport.

Manden sagde, at: “Han havde en aftale med myndighederne om, at han måtte tage de varer, han ville.”

Hverken personalet i butikken eller de fremmødte betjente var dog enige i mandens forklaring. Derfor sigtede betjentene den 41-årige svensker for butikstyveri.