04. aug. 2022 - 20:01

Stort træ spærrer vej i Frederiksværk



Blæsten tager fat i Frederiksværk!

Et træ og dele af et tag spærrer lige nu Hundestedvejen i Frederiksværk. Træet er væltet ude foran Hundestedvejen 18.

Et skur i en have på vejen er også blevet revet i stykker og ligger spredt ud over kørebanen.

”Træet vælter i forbindelse med et voldsomt regnskyl, der kom ind over. En person, jeg har talt med, har også fortalt, at der har været en mindre tornado,” fortæller Presse-fotos.dk mand på stedet.

SE OGSÅ: TRÆRUTSCHEBANE PÅ BAKKEN ER STOPPET

Det er endnu uklart, hvor længe træet bliver liggende på vejen. Myndighederne er underrettet.

OPDATERING KLOKKEN 20.29:

Træet bliver nu skåret i stykker og fjernet fra vejen – se billederne nedenfor.