Stort slagteri evakueret under brand

ARKIVFOTO

Et stort slagteri og pølsefabrik i Ubby er onsdag formiddag blevet evakueret på grund af brand

Midt- og Vestsjællands Politi har onsdag klokken 10.25 fået en anmeldelse om brand på Hvidebæk Slagteri og Pølsefabrik i Ubby på Vestsjælland.

Det skriver TV 2 Øst.

”Branden er foregået indendørs, og som vi ved, søger flammer op ad, så der er mistanke om, at flammerne har taget fat i loftet,” siger Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi, til mediet.

Branden er ifølge politiet opstået i kombination med en overophedet maskine og animalske produkter.

SE OGSÅ: NYT I SAGEN – MORDET PÅ CHRISTIANIA

I alt er 69 medarbejdere blevet evakueret fra slagteriet. Alle er uskadte og ude.

Branden er meldt under kontrol og snart slukket.