Det hvide polititelt er fredag formiddag blevet rejst på en mark i Nexø. Samtidig er et større område afspærret, mens beredskabet arbejder på stedet
Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen er sammen med Bornholms Politi netop rykket massivt ud til Gadegårdsvej i Nexø, hvor en aktion er i gang.
Presse-fotos.dk har i den forbindelse været i kontakt med Bornholms Politi.
“Jeg kan bekræfte, at vi er på stedet, men jeg kan ikke sige så meget andet lige nu,” siger en talskvinde fra Bornholms Politi til Presse-fotos.dk.
I hvilken anledning er I rykket ud?
“Det kan jeg ikke sige nu, men vi arbejder på stedet.”
Kan du fortælle, om der er sket personskade til den hændelse, I er rykket ud til?
“Det har jeg ingen kommentar til.”
SE OGSÅ: UNG MAND STUKKET NED PÅ ÅBEN GADE
Bornholms Politi holder på nuværende tidspunkt kortene tæt til kroppen. Politikredsen forventer at melde noget ud om sagen på et senere tidspunkt.
OPDATERING:
Bornholms Politi oplyser kort efter klokken 13, at man arbejder på stedet i forbindelse med et overfald på en person.
‘I den forbindelse har vi anholdt to personer, der forventes at skulle fremstilles i grundlovsforhør i morgen (lørdag red.),’ lyder det fra politiet.
Der er ikke informationer på offerets tilstand.
Presse-fotos.dk følger sagen …