Stort politiopbud lukker enormt biltræf

I en hidtil uset stor aktion mod gaderæs har politiet lørdag aften afbrudt et stort biltræf i Taastrup på den københavnske vestegn.
Mere end 25 motorcykelbetjente, indsatsleder, civile politibiler og motorcykler deltog, da der kort før klokken 21 gav bilentusiasterne besked om at lukke ned.

Adskillige motorcykelbetjente kørte ind på parkeringspladsen ved Ikea i Taastrup, hvor hundredevis af fortrinsvis unge mennesker var forsamlet.
I området lå en helikopter lavt og overvågede situationen.

Adskillige biler havde taget turen fra Jylland til Storkøbenhavn for at deltage i aftenens biltræf.
Bla deltog der flere biler fra det jyske fænomen ‘cars and coffee’ som presse-fotos.dk ved flere tidligere lejligheder har dækket i Aarhus.

Motorcykelbetjente kørte rundt blandt de forsamlede unge og bad dem forlade området.
På parkeringspladsen udenfor Ikea holdt ca 25 politimotorcykler klar til at kontrollere bilister, fart og udstyr.

Der blev ikke kørt ræs ved Ikea og alt forløb roligt og fredeligt med god tone og dialog mellem betjente og bilfolk.
Da forsamlingen blev opløst kørte flere hjem, mens andre mødtes til kaffe eller en sodavand på pladser of tankstationer i området.