Stort oliespild: Forurening på flere villaveje

Brandvæsenet har onsdag formiddag arbejdet på flere villaveje i Hvidovre

Onsdag klokken 08.56 fik Hovedstadens Beredskab en anmeldelse af forurening på en 150 meter lang strækning på Dybenskærvej og Fjeldstedvej.

Her havde en lastbil haft et hydraulikoliespild.

Derfor kørte brandvæsenet ud til stedet og fik ryddet op. Det skete blandt andet ved at lægge kattegrus på spildet.

SE OGSÅ: HØJRESVINGS-ULYKKE: KVINDE RAMT AF LASTBIL – HÅRDT KVÆSTET

Brandvæsenet har klokken 10.00 forladt adressen igen og overlader opgaven til Københavns Vestegns Politi.