18. nov. 2023 - 21:11

Stort drama ved københavnsk restaurant



Lørdag aften er der sket en stor udrykning af ambulancer, brandbiler og politibiler til en restaurant på Vesterbro i København

Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi er netop kørt med fuld udrykning ud til en restaurant på Vesterbros Torv.

Det sker i forbindelse med meldinger om brand på stedet.

‘Vi har styr på branden og er ved at tjekke for brandspredning i ventilationsanlægget. Der er en del røgspredning til overliggende lejligheder,’ skriver Hovedstadens Beredskab på det sociale medie X.

Op til tre personer er ved at blive kontrolleret for røgforgiftning.

SE OGSÅ: ANHOLDELSESTURNÉ: POLITIET KAN VÆRE PÅ VEJ FOR AT BANKE PÅ DIN DØR

Københavns Politi oplyser, at i alt 29 personer har været inde på restauranten, men at alle er ved godt helbred.

“Vi får anmeldelsen klokken 20.35 om, at der er ild i køkkenet, som har spredt til ventilationsanlægget. Det har personalet ikke kunnet styre, og derfor er vi blevet tilkaldt sammen med brandfolkene,” siger vagtchef Jesper Frandsen til EB.

Restauranten ligger på Vesterbrogade 40 – et større område på vejen er nu afspærret.

Presse-fotos.dk følger sagen …