Stormvejr udskyder Liverpool-derby: Det bliver ikke i dag

Millioner af mennesker i Wales og det sydvestlige England er blevet opfordret til at blive hjemme grundet stormen, der har fået navnet Darragh.

Nu får de dårlige vejrudsigter også konsekvenser for Premier League-fodbolden.

Lørdagens Merseyside-derby mellem Everton og Liverpool i den engelske liga er således blevet udskudt på grund af stormen.

Det oplyser Everton på den sociale platform X uden at give yderligere oplysninger.

Opgøret stod til at blive fløjtet i gang klokken 13.30 dansk tid på Evertons hjemmebane, Goodison Park, i byen Liverpool.

På sin hjemmeside skriver Liverpool efterfølgende, at kampen er blevet udskudt på grund af blandt andet kraftig vind, som har skabt store rejseproblemer.

– Vi forstår, at det er en stor skuffelse for fansene, men sikkerheden for alle involverede er det vigtigste, lyder det.

En ny dato for kampen vil blive annonceret på et senere tidspunkt, skriver klubben.

Den lokale politikreds, Merseyside Police, har frarådet unødvendige rejser i området.

På sin hjemmeside fredag opfordrede Liverpool til, at fans afsatte ekstra tid til transport og udviste forsigtighed.

Flere kampe i Englands næstbedste fodboldrække, som skulle være afviklet lørdag, blev udskudt fredag.

Adskillige personer er natten til lørdag blevet skudt. Politiet har arbejdet intenst på mange adresser i København. Læs om de dramatiske hændelser her.