Stormvejr giver store ændringer i togtrafikken: Få overblikket her

DMI har i flere dage varslet om stormvejr, som når sit højeste niveau gennem søndagen. Og det giver store ændringer i togtrafikken, som starter klokken 9 i Jylland og klokken 12 på Sjælland.

LÆS OGSÅ: SØNDAG KOMMER STORMEN: BROER LUKKES – DSB VARSLER FÆRRE TOG

DSB har har lavet en lang liste over alle de strækninger, der er påvirket:

InterCity- og InterCityLyn mellem landsdelene
Vi forventer normal drift mellem landsdelene med InterCity- og InterCityLyn.
InterCityLyn+ er aflyst mellem CPH Lufthavn og Aarhus H i begge retninger.

København H – Nivå – Helsingør
Vi kører tog hvert 30. minut mellem København H, Nivå og Helsingør. Togene standser ved alle stationer mellem København og Helsingør.

København H – Roskilde – Holbæk Kalundborg
Vi kører ét tog i timen mellem København og Kalundborg. Togene standser på alle stationer mellem Roskilde og Kalundborg.

København H – Roskilde – Ringsted – Næstved
Der kører færre tog mellem København og Roskilde.
Vi forventer normal drift mellem Roskilde, Ringsted og Næstved.

København H – Køge Nord – Ringsted – Næstved – Nykøbing Falster
Regionaltogene mellem København H og Nykøbing Falster kører ikke.
Der kører kun InterCity-tog mellem Ringsted og Køge Nord. Mellem Køge Nord og København kan du også benytte S-toget.

Aarhus H – Fredericia – Esbjerg
Regionaltogene mellem Aarhus H, Fredericia og Esbjerg er aflyst.

Rejser du til og fra Hedensted standser andre tog end normalt. Rejser du i retning mod Aarhus H kan du i stedet benytte InterCity-tog, der standser ekstraordinært. Mod Fredericia standser InterCityLyn-tog ekstraordinært.

Rejser du til og fra Brejning eller Børkop kører vi Togbusser. Busserne kører i minuttal 55 fra Vejle og minuttal 15 fra Fredericia. De lokale tider for din station kan du finde på Rejseplanen.

Rejser du til og fra Taulov, Brørup, Holsted og Gørding standser InterCity-togene mellem Østerport og Esbjerg ekstraordinært.

Køge – Næstved – Nykøbing Falster
Vi forventer normal drift mellem Køge, Næstved og Nykøbing Falster.

Odense – Fredericia
Vi forventer normal drift mellem Odense og Fredericia.

Tog til og fra Tyskland
Vi forventer normal drift mellem København og Hamburg.
Togene mellem Aarhus H og Hamburg er aflyst mellem Aarhus H og Fredericia.