Storebæltsbroen spærret efter færdselsuheld

Storebæltsbroen er netop blevet spærret i vestgående retning efter et færdselsuheld

Fredag omkring klokken 17.50 har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fået en anmeldelse om et færdselsuheld på Storebæltsbroen i vestgående retning.

Da politi-, brand- og redningsmandskab nu er på uheldsstedet, har politiet valgt at lukke broen for al biltrafik i vestgående retning.

‘Der må umiddelbart forventes trafikale gener på broen. Vis hensyn til redningspersonale på stedet,’ oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Tidshorisonten er lige nu ukendt.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.

(Artiklen fortsætter under tweetet)

SE OGSÅ: KNIVSTIK I KØBENHAVN: FRISØR KØRT VÆK I AMBULANCE – GERNINGSMAND PÅ FRI FOD

OPDATERING KLOKKEN 18.18:

Politiet er stadig til stede på Storebæltsbroen, hvor man nu åbner en enkelt vognbane.

Vejdirektoratet oplyser, at køen i skrivende stund strækker sig cirka to kilometer ind på Sjælland.

LÆS OPDATERING HER: VOLDSOMT UHELD PÅ STOREBÆLTSBROEN: VILDFARENT DÆK BRAGEDE IND I BIL, SÅ DEN RULLEDE RUNDT