Stormen Pia har gjort sit indtog i Danmark, og det går bl.a. ud over Storebæltsbroen, som torsdag morgen er lukket for vindfølsomme køretøjer.
Det forventes dog, at broen kan åbne for vindfølsomme køretøjer kl. 10.00.
Stormen bliver kraftigere i løbet af dagen. Og det mest sandsynlige er, at broen bliver lukket fra torsdag aften til fredag morgen, fordi det er for farligt at køre på den.
Øresundsbroen er også i farezonen for lukning natten til fredag.
LÆS OGSÅ: Stormen Pia hærger: Disse tog er aflyst
DMI varsler om risiko for vindstød af orkanstyrke p.g.a. Pia.
Det bliver værst ved kyster, der vender mod Kattegat.