26. jan. 2024 - 15:53

Storebæltsbroen afspærret: Køretøj med trailer vælter



Storebæltsbroen er netop blevet afspærret, da et køretøj er væltet. Det skaber massiv kø

Fredag kort før klokken 16.00 er en bil med trailer væltet på højbroen over Storebælt.

Det oplyser P4 Trafik.

Politi og øvrigt redningsmandskab er ankommet til stedet, hvor man under oprydningsarbejdet har valgt at afspærre broen i retning mod Fyn.

(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Det giver kø frem mod betalingsanlægget,’ lyder det fra P4 Trafik.

Ifølge Vejdirektoratet når køen lige nu forbi Korsør og helt til Svenstrup.

Man forventer, at Storebæltsbroen vil åbne for fuld færdsel igen omkring klokken 16.15.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med eventuel personskade som følge af uheldet.