Store skader på hus efter voldsom brand

Natten til mandag er der udbrudt voldsom brand i et hus, hvor der har stået flammer gennem taget. Brandvæsnet rykkede talstærkt ud til stedet, hvor man arbejdede i timevis.

Mandag formiddag var der igen brandfolk på Søgade i Skibby, hvor huset nu står udbrændt.

Brandvæsnet er blevet kaldt ud til adressen, hvor man har undersøgt huset for at være sikker på, at der ikke er risiko for nedstyrtning.

Der har ikke været personskade i forbindelse med branden, men de materielle skader er store.