Store ødelæggelser efter brand i kirke i København: Efterslukningen fortsætter

En brand brød mandag aften ud i Hyltebjerg Kirke i Vanløse.

Politiet fik anmeldelsen om branden mandag klokken 19.44, og den blev konstateret slukket klokken 22.55, hvorefter efterslukningsarbejdet påbegyndte.

Københavns Politi er tirsdag formiddag til stede foran kirken.

“Vi er til stede derude, fordi vi har en afspærring af området. På grund af nedstyrtningsfare vi vil gerne være sikre på, at der ikke er nogle, der går ind på området,” oplyser vagtchef ved Københavns Politi, Martin Kajberg.

Da efterslukningen af kirken stadig pågår, har politiet endnu ikke haft mulighed for at efterforske branden. Samtidig skal det kontrolleres, om der er nedstyrtningsfare ved bygningen, inden politiets teknikere kan finde ud af, hvordan branden startede.

Det er derfor ikke muligt at sige, om branden har været påsat, siger vagtchefen.