Store mængder nedbør skyld i soloulykke

På Svendborgmotorvejen mellem Ringe og Årslev er der onsdag sket et uheld, hvor en bil er kørt galt.

Til B.T oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Hans Jørgen Larsen, at der er tale om et solouheld.

“En bilist er kørt med for høj fart i forhold til, hvor meget nedbør der er faldet og er derfor endt med at køre galt,” siger Hans Jørgen Larsen.

Der var ingen tilskadekomne i forbindelse med uheldet, og politiet er derfor allerede kørt fra uheldsstedet igen. Redning er dog fremme ved stedet.

Bilisten oplevede det, man kalder for akvaplaning, hvor køretøjet mister vejgrebet på grund af vandlaget mellem hjul og vej.

Uheldet var heldigvis hurtigt overstået, men trafikken på Svendborgmotorvejen kan godt stadig være påvirket. Vejen forventes at være ryddet igen klokken 17:00, skriver B.T.