Store flammer i varebil: Politi og brandvæsen arbejder ved stedet

Brandvæsen og politi har søndag formiddag arbejdet ved en brændende varebil i en skov på Nordsjælland

Søndag omkring klokken 11 modtog brandvæsenet og Nordsjællands Politi en anmeldelse af, at en varebil stod i flammer i et skovområde, der ligger en kilometer nordvest for Nødebo, Fredensborg på Nordsjælland.

Kort efter anmeldelsen ankom brandvæsenet i en sprøjtevogn, mens politiet ankom i to politibiler.

Brandvæsenet havde ikke lang tid efter kontrol over branden og fik flammerne slukket

SE OGSÅ: POLITIET ADVARER ALLE DANSKERE: SIG NEJ TAK TIL INVITATIONEN!

“Vi modtog anmeldelsen kl. 10.31, og vi fik slukket branden en times tid senere. Der er ingen personskade sket,” siger indsatslederen fra Hillerød Brandvæsen til presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi bekræfter, at de har været til stede ved branden. De vil nu undersøge brandårsagen nærmere.