Store flammer i ældrebolig

Flammer raserer fredag eftermiddag en lejlighed i Nærum lige nord for København. Beboere i nærheden er blevet evakueret

Nordsjællands Politi og brandvæsenet er ved 14-tiden talstærkt til stede i beboelseskvarteret på Lendemosevej i Nærum efter meldinger om bygningsbrand på en adresse.

På billeder fra stedet kan man se tydelige flammer i en lejlighed i stueetage.

Samtidig fremgår det, at brandvæsenet er i gang med at bekæmpe flammerne.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt. Der er lige nu ikke nogen meldinger om personskade.

Det er angiveligt en ældrebolig, der er i brand.

Nordsjællands Politi har senere bekræftet, at ingen personer er kommet til skade.

“Der kom melding om røg fra en lejlighed klokken 13.25. Vi evakuerede alle i bygningen, og de er alle ude nu. Der er ingen meldinger om, at der er nogen, som er kommet til skade,” siger Henriette Døssing, der er er kommunikationsrådgiver ved Nordsjællands Politi, til B.T..

Beredskabet arbejder klokken 14.20 stadig på adressen.

Presse-fotos.dk følger sagen …

SE OGSÅ: 27-ÅRIG KVINDE STRAFFET FOR FALSK VOLDTÆGTSANMELDELSE