Store flammer: Brand i lade nær Haderslev

Der er natten til fredag udbrudt brand i en lade på Møllesvinget nær Haderslev.

Der har været forholdsvis store flammer.

“Vi modtog anmeldelsen klokken 02.13. Der var tale om en brand i en lade med maskiner. Vi er færdige med at arbejde derude, men brandvæsenet er i gang med efterslukningen,” siger vagthavende hos Syd- og Sønderjyllands Politi til presse-fotos.dk

Der er ingen personskade sket.

Politiet skal på et senere tidspunkt undersøge brandårsagen.