Torsdag eftermiddag er der udbrudt brand i et rækkehus i Aarhus-bydelen Tranbjerg
Omkring klokken 15.30 har Østjyllands Brandvæsen fået en anmeldelse af brand i et rækkehus på Trankær Mosevej i Tranbjerg.
Ved ankomst til stedet kunne det konstateres, at der var brand i to lejligheder i rækkehuset, oplyser brandvæsenet på det sociale medie X.
“Der er ild i et rækkehus i stueetagen. Vi har kontrol over branden nu, og vi er ved at efterslukke derude,” siger han operationschef Anders Jensen fra Østjyllands Brandvæsen til TV2 Østjylland.
Han oplyser desuden, at branden ikke nåede at sprede sig til lejlighederne på første sal, selv om flammerne stod ud af vinduerne, da brandvæsenet ankom til stedet.
Der var ingen personer til stede lejlighederne, da branden brød ud.
Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.