
Der er tirsdag middag opstået brand i et enormt affaldsoplag ved et varmeværk i den svenske kystby Halmstad, en times kørsel fra Helsingborg.
Brandfolk har hele eftermiddagen og aftenen kæmpet med at slå ilden ned, men tirsdag aften uden held.
Der anvendes vand fra et nærliggende vandreservoir til at fylde vandtankvogne og slukke. Varmeværkets personale hjælper til ved at anvende større maskiner til at udsprede affaldsbjergene så der kan slukkes.
Røgen kan ses på mere end fem kilometers afstand.



