2. juledag står en villa i Kruså i store flammer. Brandvæsenet bekæmper branden netop nu
Mandag klokken 15.42 har Syd- og Sønderjyllands Politi sammen med brandvæsenet fået en anmeldelse af brand i en villa på Padborgvej i den sønderjyske by Kruså.
Her er der ild i overetagen af huset.
“Det er rigtigt, at vi er til stede på adressen, da det brænder. Beboerne i huset er ikke hjemme, så der er ikke sket noget personskade,” fortæller John Christiansen, vagtchef fra Syd- og Sønderjyllands Politi, til Presse-fotos.dk.
Han har ingen ide om, hvor længe man vil være på adressen endnu.
“Det brænder stadig småt dernede, så brandvæsenet er godt i gang. Man er vist gået i gang med at pille taget af huset for at kunne få slukket ilden helt,” siger vagtchefen og tilføjer:
“Bagefter skal vi have en brandteknikker ind, der kan gøre os klogere på brandårsagen, men der skal altså lige helt ro på, før det kan lade sig gøre.”
SE OGSÅ: PAS PÅ! SVINDELMAIL I OMLØB I DANMARK
Brandvæsenet er til stede på adressen i mindst tre brandbiler, mens Syd- og Sønderjyllands Politi er der i en patruljevogn.
LÆS OPDATERING: TO HUNDE DRÆBT I VILLABRAND