Stor udrykning til voldsomt færdselsuheld

Akutlægebil, ambulance og flere andre udrykningskøretøjer er netop hastet ud til et voldsomt færdselsuheld lige syd for Ribe

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at der mandag omkring klokken 15.30 er sket et voldsomt færdselsuheld mellem flere biler på Toftlundvej syd for den sydvestjyske by Ribe.

Her er sket en massiv udrykning af ambulancer, politi og brandvæsen.

Ikke længe efter ankomst kunne betjente på uheldsstedet dog meddele, at der ikke var tale om alvorlig personskade.

I forbindelse med oprydningsarbejdet har Toftlundvej været fuldstændig afspærret, men omkring klokken 16.45 blev vejen igen åben for færdsel.

Årsagen til uheldet er endnu ikke klarlagt.

SE OGSÅ: FIREÅRIG AFGÅET VED DØDEN – RØG UD FRA FJERDE SAL