19. dec. 2023 - 15:24

Shoppingcenter på Vestegnen evakueret



Politi og brandvæsen er rykket talstærkt ud til Glostrup Shoppingcenter

Mindst fem brandbiler og flere politibiler er tirsdag eftermiddag hastet ud til Hovedvejen i Glostrup, der ligger op ad Glostrup Centret.

Det sker i forbindelse med meldinger om brand i centrets parkeringskælder.

‘Vi beder om man respekterer afspærringen på stedet. Vi har ikke yderligere for nuværende,’ oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad der brænder i parkeringskælderen.

Politiet nævner samtidig ikke, om nogle personer skal være kommet til skade.

(Artiklen fortsætter under billedet)

SE OGSÅ: ABASIN OG HANS VENNER REDDEDE MAND FRA DØDEN: ‘DET LÆRTE VI I SKOLEN’

Senere er det oplyst til Presse-fotos.dk, at det ifølge den indledende anmeldelse er en transformatorstation, der er i brand i parkeringskælderen.

‘Røgudvikling fra transformerrum i parkeringskælderen,’ lyder det.

Anmeldelsen er indløbet klokken 14.34.

OPDATERING:

Københavns Vestegns Politi oplyser klokken 15.25, at branden er slukket, og at der ingen tilskadekomne er.

Centret har været kortvarigt evakueret, men er åbnet igen.

Politiet skal nu forsøge at klarlægge årsagen til branden.