Stor udrykning til lejlighed i København

Lørdag aften er der udbrudt brand i en lejlighed i den københavnske del af Amager

Akutlægebil, ambulance, brandbiler og politibiler er lørdag ved 21-tiden rykket ud til Saltholmsvej i København på Amager, hvor røg siver ud fra en lejlighed på tredje sal.

Kort efter ankomst til adressen meddeler Hovedstadens Beredskab, at branden er startet i en frituregryde, som derefter har spredt sig til loftet i lejlighedens køkken.

På billeder fra stedet kan man se, at vejen er fuldstændig afspærret af udrykningskøretøjer, mens sort røg siver ud fra lejlighedens vindue.

SE OGSÅ: 10 MOD EN: 20-ÅRIG STUKKET NED AF ROCKERGRUPPE PÅ CHRISTIANIA

OPDATERING:

Hovedstadens Beredskab melder nu, at man har fået slukket flammerne i køkkenet.

‘Det har givet en del røg, så vi foretager udluftning og eftersyn af bygningen for eventuel brandspredning,’ lyder det fra brandvæsenet.

En person bliver behandlet af ambulancemandskabet. Tilstanden på personen er på nuværende tidspunkt ukendt.

Skadeservice er tilkaldt til adressen.