Stor udrykning til hospital: Person fundet død i bil

Lørdag formiddag klokken 10.12 har politiet fået en anmeldelse om, at der er en død person i en bil på parkeringspladsen ved Rigshospitalet i København. Efter flere timers arbejde på stedet, har politiet endnu ikke fundet ud af, hvad der er sket på stedet.

LIGE NU LÆSER ANDRE: MOTORCYKLIST I KRITISK TILSTAND EFTER SOLOUHELD

“Vi har været her i nogle timer, hvor vi er i gang med at undersøge hændelsen, men vi kan stadig ikke komme med flere detaljer, da vi ikke er sikre på noget”, fortæller Henrik Brix, der er vagtchef hos Københavns Politi.

Politiets teknikere er også ankommet til stedet, hvor de undersøger, hvad der præcist er sket.

(Opdatering kl. 22.30: Jesper Frandsen, vagtchef, Københavns Politi, siger til presse-fotos.dk, at den døde person er en kvinde. Politiet har dagen igennem efterforsket sagen som et mistænkeligt forhold. De er dog kommet frem til, at der absolut ikke er nogen grund til at tro, at der er sket noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldet.)