En større mængde udrykningskøretøjer er netop ankommet til en adresse i Indre By
Sent lørdag aften er Københavns Politi sammen med Hovedstadens Beredskab hastet ud til Gothersgade i den centrale København.
Det sker efter meldinger om brand i den travle gade.
Billeder fra stedet viser, at det ryger fra en adresse på stueplan, mens røgdykkere med brandslanger er gået ind for at bekæmpe flammerne.
SE OGSÅ: DET BRÆNDER I KØBENHAVNSK HØJHUS
I forbindelse med brandvæsenets arbejde på stedet har politiet afspærret et område på Gothersgade.
Presse-fotos.dk er på nuværende tidspunkt ikke bekendt med de nærmere omstændigheder omkring branden.
Københavns Politi har dog ikke meldt ud, at nogen personer skal være kommet til skade eller være i fare.