Stor udrykning til arbejdsulykke på sygehus

Der er netop sket en arbejdsulykke på et sygehus

Onsdag eftermiddag er redningsmandskabet og politiet rykket ud med mange udrykningskøretøjer, da der er kommet melding om en arbejdsulykke.

Ved ankomsten har redningsmandskabet fundet en person, som lå på taget af Slagelse Sygehus. Manden er kommet til skade og har slået sit knæ og kan ikke selv komme ned.

Derfor er der blevet hejst en stige op til taget, hvor redningsmandskabet har fået manden på en båre og båret ham ned.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det fortæller vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politi til Presse-fotos.dk.

“Han er oppe i syv meters højde og kan ikke selv komme ned, da han har kommet til skade med sit knæ. Derfor har beredskabet hjulpet med at få ham ned og han skal til behandling, så de kan kigge på skaderne”, fortæller Kasper Skotte, vagtchef, Sydsjælland og Lolland Falsters Politi.

Både beredskabet, politiet og det øvrige redningsmandskab er færdige på stedet.