Stor udrykning sendt afsted til alarmopkald

Brandvæsenet er talstærkt fremme

Brandvæsenet er rykket talstærkt ud til meldinger om brand på en husgrund. Der ses tydelig røgudvikling fra stedet

Fredag eftermiddag har brandvæsenet og Syd- og Sønderjyllands Politi modtaget et alarmopkald fra et hus på Sønderborg Landevej i Gråsten.

Her fra er der indløbet meldinger om brand i et hus eller landejendom.

Derfor blev en større udrykning bestående af mindst syv brandbiler sendt ud mod adressen, hvor man ankom kort efter og kunne konstatere, at der var tale om brand i et skur, der er placeret faretruende tæt op ad et hus.

Brandslangerne blev ved ankomst trukket ud af brandbilerne, og røgdykkere blev indsat, hvilket betød, at situationen hurtigt kunne meldes under kontrol.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mindst syv brandbiler holder på vejen foran huset

Brandfolk forhindrede flammerne i at sprede sig fra skuret til huset, men sidstnævnte har fået store materielle skader.

Det er nu op til Syd- og Sønderjyllands Politi at klarlægge brandårsagen.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade