Stor redningsaktion: Norsk skib sunket ud for Gilleleje

Torsdag aften blev en større redningsaktion igangsat i Gilleleje, da et norsk fragtskib kom i havsnød i dansk farvand.

Der var fem personer ombord på skibet, men de blev reddet op i redningsbåde og fløjet i helikopter til Sverige, skriver Forsvaret på Twitter.

Kort derefter sank fragtskibet og befinder sig nu på havbunden 11 sømil nordvest for Gilleleje.

Gribskov beredskab er derfor til stede fredag morgen ved kysten i Gilleleje for at bjærge redningsflåderne væk efter torsdagens redningsaktion.