Stor politiudrykning efter anmeldelse om bevæbnede personer

Politiet er onsdag aften rykket massivt ud på Gudrunsvej i Aarhus.

Det bekræfter Østjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

Anmeldelsen lød indledningsvis på, at nogen havde set bevæbnede personer løbe rundt i området, oplyser vagtchefen.

– Heldigvis viser det sig at være en anmeldelse uden hold i, siger Rene Ludvig, som er vagtchef ved Østjyllands Politi.

– Men qua det høje spændingsniveau der er i området for tiden, rykker vi massivt ud og begynder at drosle ned igen efterfølgende, da vi kan konstatere, at der ikke er hold i anmeldelsen, siger han videre.