26. okt. 2022 - 17:04

Stor politiaktion: Politibiler, læger og kampklædt politi med maskinpistoler fylder vej



Det vrimler onsdag eftermiddag med svært bevæbnet politi ved en beboelsesejendom i Silkeborg, hvor man er i gang med en anholdelsesaktion

’Klokken 13.42 modtog vi en anmeldelse, som gjorde, at vi vurderede det nødvendigt med en anholdelsesaktion af en navngiven person i ejendommen på Lupinvej. Vi arbejder på, at anholdelsen kan foregå så sikkert som muligt for både den pågældende person og for os selv,’ oplyser Midt og Vestjyllands Politi onsdag eftermiddag klokken 16.31.

Lige nu bevæger svært bevæbnet politi med maskinpistoler sig rundt på Lupinvej. På billeder fra stedet kan man se flere politibiler, læger og hundepatruljer, der alle indgår i aktionen.

På nuværende tidspunkt er tidshorisonten for aktionen ukendt. Midt- og Vestjyllands Politi beder folk om at holde sig væk og give beredskabet arbejdsro.

’Vi beder om forståelse fra de naboer, der fortsat må vente på at komme hjem til deres lejligheder,’ oplyser politikredsen.

SE OGSÅ: TEITUR DØMT I LANDSRETTEN – MEN OGSÅ FRIKENDT

Man har endnu ikke yderligere kommentarer til sagen. Derfor er det uvist, hvad sagen præcist drejer sig om.

OPDATERING 17.50:

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser nu, at personen, man ønsker at anholde, er blevet anmeldt for trusler og befinder sig i en lejlighed. Samtidig er politi med endnu tungere våben nu ankommet til adressen. (se billederne nedenfor)

(Artiklen fortsætter under tweetet)

OPDATERING KLOKKEN 22.49

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser nu, at man stadig er til stede på vejen, og at situationen ikke har ændret sig siden klokken 17.50.

Presse-fotos.dk følger sagen …