Stor politiaktion på Nørrebro – melding om mand med pistol

Onsdag eftermiddag er politiet massivt tilstede ved en politiaktion på Nørrebro.

Årsagen til det massive opbud fra politiet er en anmeldelse om en person med pistol i området.

“Vi har reageret på en anmeldelse om en mand med en pistol. Det er et vidne, der mener at have set nogen gå rundt med en pistol,” oplyser Københavns Politi.

Københavns Politi oplyser, at man indtil videre ikke har fundet nogen pistol i området.

Ifølge øjenvidne på stedet er minimum en person blevet anholdt i forbindelse med aktionen.