Stor politiaktion over Øresund: Giver massiv kø

Illustrationsfoto

Svensk politi har onsdag lavet kontroller ved Øresundsbroen i forbindelse med en politiindsats.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

Politiet i Sverige vil ikke fortælle, hvad indsatsen konkret handler om, men oplyser, at der er en fælles indsats fra myndighederne.

– Det er en fælles indsats fra myndigheder flere steder i landet, men jeg kan ikke gå i detaljer, siger Katarina Rusin, der er talsperson for politiet, ifølge Aftonbladet.

Politiet vil ikke svare på, hvilke andre instanser der er involveret i politiindsatsen.

Men det svenske toldvæsen, Tullverket, bekræfter over for Aftonbladet, at myndigheden er involveret i sagen.

– Det er rigtigt, at vi er en del af en aktion ledet af politiet. Jeg henviser alle spørgsmål til dem, siger talsmand i Tullverket, Martin Höglund, til Aftonbladet.

Indsatsen har ført til kø ved betalingsanlæggene i retning mod Danmark.

Svensk politi understreger, at der ikke er nogen fare for offentligheden.

– Vi vil kunne frigive mere information om operationen i senere, siger Katarina Rusin.

Onsdag eftermiddag er ventetiden tre minutter ved betalingsanlæggene i retning mod Danmark. Det fremgår af Øresundsbroens hjemmeside.

Øresundsbroen er en broforbindelse mellem Danmark og Sverige. Den blev indviet 1. juli 2000.

Broen strækker sig fra Kastrup syd for København til Lermarcken syd for Malmø.

Forbindelsen består af en motorvej og et dobbelt jernbanespor.

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking