Politiet er lørdag eftermiddag til stede med flere patruljer på parkeringspladsen foran et kulturhus i Søborg, hvor man har spærret af
Fra ved 14-tiden lørdag eftermiddag har Københavns Vestegns Politi været til stede med mindst ti betjente og flere politibiler foran Gladsaxe Kulturhus på Telefonvej i Søborg.
Her har politiet spærret et område på og omkring parkeringspladsen af.
SE OGSÅ: AMBULANCE I FÆRDSELSUHELD: ENDTE NED AD SKRÆNT
Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Vestegns Politi for at blive klogere på, hvad man laver i området. Politikredsen har dog endnu ikke besvaret vores henvendelser.
Politiet er klokken 17.15 stadig på plads i området.
OPDATERING KLOKKEN 18.25:
Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger er Københavns Vestegns Politi til stede foran Gladsaxe Kulturhus, da en gruppe fra Eritrea i Skandinavien holder seminar i bygningen. Der er ikke rapporteret ballade fra adressen.