Stor politiaktion i København: 37-årig mand stukket ned med kniv

Københavns Politi er tirsdag aften til stede med et stort antal betjente og flere patruljevogne på Halmtorvet på Vesterbro i København.

Der er sat afspærringer op

“Anmeldelsen kom ind klokken 19.24, meldingen lød på et knivstikkeri,” siger vagtchef hos Københavns Politi, Henrik Svejstrup, til bt.dk

Politiet har i den forbindelse anholdt en mand. Vagtchefen oplyser over for presse-fotos.dk, at der er tale om en 23-årig mand.

Offeret – en 37-årig mand – er ikke i kritisk tilstand.

Politiet arbejder i skrivende stund stadig i området med tekniske undersøgelser.