Stor demonstration i Albertslund – ‘En Steen i skoen på børnelivet i Albertslund’

Onsdag eftermiddag og aften er cirka 1000 mennesker (heraf mange børn), samlet til demonstration for det gode børneliv i Albertslund.

Startende på torvet i Albertslund centrum og herefter fortsat foran kommunen er mange bekymrede borgere mødt op for at vise deres utilfredshed med kommunens spareforslag.

På Facebook lyder følgende på en af profilerne fra demonstrationen:

‘En Steen i skoen på børnelivet

Som et modsvar til Albertslund kommunes spareforslag har vi på baunegården besluttet at starte en kampagne, der bruger det velkendte røde hjerte med alle de ting vi elsker ved Albertslund, men nu klipper vi det over.
For at vise vores bekymring, frygt og frustrationer over de konsekvenser det vil have for vores Albertslund.

Lav et hjerte, skriv hvad i elsker ved Albertslund, klip det over, tag et billede, post det på de sociale medier under hahtag….’

‘Print gerne dit billede ud og hæng det op rundt omkring i kommunen.’

Vi håber at sprede dette budskab så bredt som muligt.
Så kom og vær med.

‘En Steen i skoen’ henviser til kommunens socialdemokratiske borgmester Steen Christiansen.