Stor dansk skuespiller tiltalt for narkosmugling

En mandlig dansk stjerneskuespiller er blevet tiltalt for at have smuglet narko fra Brasilien til sin lejlighed i det centrale København. Tirsdag sidder han på anklagebænken i Københavns Byret .

Det skriver SE og Hør.

I anklageskriftet, som mediet har fået indsigt i, fremgår det, at skuespilleren har at have indført cirka 4.070 gram væske indeholdende omkring 11,2 gram af det bevidsthedsudvidende stof DMT fra Brasilien til Danmark.

Indsmuglingen af DMT er sket sammen med en kvinde, som ligeledes er tiltalt i sagen. Forholdet har fundet sted 30. juli 2021 omkring klokken 18.30.

Den tiltalte skuespiller, som har haft flere store roller i store danske film og tv-serier samt store stillinger i teaterbranchen, er tidligere dømt for spritkørsel.

Men i sagen om DMT nægter skuespilleren overfor mediet at have nogen kendskab til sagen.

“Jeg ved ikke, hvad du snakker om” siger skuespilleren til Se og Hør. Han kalder det for en ‘rodet sag’.

Heller ikke skuespillerens advokat vil udtale sig om sagen, men den tiltalte kvindes forsvarer fortæller, at kvinden nægter sig skyldig.