Stor brand på hovedgade: Luk døre og vinduer

Der er tidligt tirsdag eftermiddag udbrudt brand på Hovedgaden i Sønder Omme nær Billund, som udvikler kraftig røg.

Trekant Brand skriver på X (det tidligere Twitter):

“Trekant Brand er i øjeblikket indsat ved en større brand på Hovedgaden i Sdr. Omme. Hold afstand og giv plads til udrykningskøretøjer.”

Sydøstjyllands Politi skriver på X:

“Brand i Sønder Omme i Billund. Vi skal anmode borgerne i området omkring Hovedgaden 44 om at lukke døre og vinduer samt slukke for ventilation. Brand og redning er på stedet. Respektér afspærring.”

Foto: TrekantBrand