‘Stop eller jeg skyder!’: Politiet afgiver seks skud mod bil

Politiet affyrede sent torsdag aften mindst seks skud mod en svenskregistreret bil i Slagelse. Skuddene faldt under en biljagt efter den svenske bil var kørt galt

‘Stop eller jeg skyder!’

Sådan lød ordren fra en betjent hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til en eller flere personer i en svenskindregistreret bil i aftes ved Kierulffsvej i Slagelse.

Kort efter lød mindst seks skud.

Presse-fotos.dk har fået tilsendt en video og lydbider af episoden, hvor man ser den svenske personbil ræsende ned ad en vej med en politibil efter sig.

Personbilen kører efterfølgende galt og en betjent hopper ud af politibilen og råber, at han bil skyde, hvis bilen ikke standser.

Den eller de personer, der sidder i den nu svenske beskadiget bil vælger at ræse videre, og derefter afgiver betjenten mindst seks skud.

SE OGSÅ: VIDNER: PERSON STUKKET MED KNIV MIDT I STOR MENNESKEMÆNGDE

Vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Anders Dahl bekræfter over for Presse-fotos.dk, at en politikaktion har fundet sted i Slagelse i aftes og i nat.

“Vi er snart klar til at melde noget mere ud. Ellers har jeg ikke yderligere informationer på nuværende tidspunkt,” fortæller vagtchefen.

Presse-fotos.dk ved derfor på nuværende tidspunkt ikke, hvorfor politiet afgiver skud mod den svenske bil. Det er også uklart, om nogen personer er blevet ramt.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi arbejdede på stedet i Slagelse frem til omkring klokken 05.00 fredag morgen.

Se en video af arbejdet på stedet HER.

Politikredsen oplyser, at skyderiet skal undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der er en standard procedure hver gang, at politiet afgiver skud.

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, når politiet melder mere ud …