29. aug. 2022 - 8:12

Større uheld på Køge bugt motorvejen ved Karlslunde mandag morgen



Mandag morgen er der sket et færdselsuheld på Køge Bugt motorvejen ved Karlslunde.

“Vi fik meldingen kl. 7.34. En lastbil er kørt ind i en personbil. Lastbilen kunne selv køre fra stedet, mens personbilen må samles op af et fejeblad,” siger pressetalskvinde for Midt- og Vestsjællands Politi til presse-fotos.dk

Der er kun sket materiel skade.

To vognbaner har været spærret af, og det har givet lang kø i nordgående retning.

Der er nu ved at blive åbnet igen, men køen vil nok fortsætte ganske længe.