Den svenske hovedstad er i disse dage ramt af flere bombeangreb. Nu er der indløbet meldinger en til eksplosion
Svensk politi er tirsdag aften rykket massivt ud til endnu en eksplosion i Stockholm.
Det skriver det svenske medie SVT sammen med Presse-fotos.se.
Det er den tredje eksplosion på et døgn i hovedstaden.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Denne gang ramte eksplosionen en etageejendom i Stockholm-bydelen Farsta. Bygningen har som følge af bomben fået store skader.
Trappeopgangen har fået omfattende skader, og blandt andet er flere døre ødelagt. Der er også indvendige skader på lejligheder.
Det er endnu ikke kendt, om der er nogle tilskadekomne personer.
Beredskabet arbejder nu på at evakuere nærliggende boliger.
Anmeldelsen er indløbet klokken 21.35.