Spritpåvirket mand sejlede speedbåd på grund: Nu har han fået sin straf

En nu 25-årig mand sejlede for to og et halvt år siden ud i spirituspåvirket tilstand i en speedbåd, som han sejlede på grund i Køge Marina. Tirsdag fik han sin dom ved Retten i Roskilde.

Manden blev idømt ti dages betinget fængsel. Derudover blev han frakendt retten til at føre skib i tre år.

LÆS OGSÅ: Redningsaktion på Køge Havn – 2 personer i vandet

Sejlturen fandt sted natten til 2. maj 2021, og manden havde en promille på 1,09. To personer faldt i vandet – men blev reddet op – da speedbåden gik på grund.

Den 25-årige mand valgte at modtage dommen.