Torsdag formiddag er et spor blevet afspærret på Holstebromotorvejen omkring Herning i den sydgående retning.
Der er tale om det højre spor, oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
Ifølge Vejdirektoratet skyldes afspærringen af sporet, at der er tabt metal på motorvejen.
Det forventes, at vejen er fuldt genåbnet inden for kort tid.
Bilister kan passere stedet med forsigtighed, da en skiltevogn tydeliggør, at sporet er afpsærret.
Hændelsen har ikke ført til kødannelse.