Sort røgsky fra lystbådehavn

OPDATERET

19:00 Politiet oplyser torsdag aften, at tre mindre både er udbrændt, mens en anden båd er blevet kraftigt sodskadet i forbindelse med branden ved den nye Kastrup Lystbådehavn.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 17:10.

Den tykke røgsky kunne ses på lang afstand.

Årsagen til branden er endnu ukendt, men politiet er ved at efterforske sagen, så årsagen bliver fundet hurtigst muligt.

Ingen personer meldes kommet til skade i forbindelse med branden.

_______________

17:50 Politi og beredskab er torsdag eftermiddag rykket ud mod Kastrup Lystbådehavn, efter de har modtaget flere henvendelser om ild i en større båd på havnen.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab på Twitter.

Beredskabet oplyser, at de har afsendt brandudrykning til stedet, hvorfra der stiger en tyk, sort røgsky op, som kan ses på lang afstand.

Politiet oplyser, at de også er på vej ud til lystbådehavnen.