Sort bil køres væk: Har den relation til knivstikkeri i Odense?

Fyns Politi var onsdag eftermiddag omkring klokken 14.00 til stede i Lærkeparken i Odense.

Her fik man kørt en sort bil væk på et fejeblad.

Om det har relation til den sorte bil, som Fyns Politi eftersøgte tidligere lørdag i forbindelse med et knivstikkeri, er lige nu uvist.

Lørdag morgen klokken 05.07 fik Fyns Politi en anmeldelse om et knivstikkeri på Ørbækvej foran OCC i Odense.

Her var en 19-årig mand blevet stukket ti gange med en kniv af fire til fem endnu ukendte gerningsmænd, oplyser Torben Jakobsen, der er vagtchef hos Fyns Politi, til Fyns Stiftstidende.

”De fire til fem mænd kørte efter overfaldet væk i en sort bil. I den forbindelse vil vi meget gerne høre fra potentielle vidner, der muligvis har set noget omkring klokken 05 ved Odense Congress Center,” siger Torben Jakobsen til mediet.

Presse-fotos.dk har gentagende gange forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi, om den sorte bil fra Lærkeparken har relation til knivstikkeriet, men politikredsen har ikke besvaret vores henvendelser.

Læs om knivstikkeriet her.