
Der er lørdag eftermiddag sket et færdselsuheld på Fynske Motorvej i østgående retning mellem Aarup og Vissenbjerg på den vestlige del af øen.
“Der er tale om et solo-uheld, hvor en bilist kørte ind i autoværnet. Der er ingen personskade sket,” siger vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til presse-fotos.dk
Vejdirektoratet skriver på trafikinfo.dk, at oprydningen efter uheldet er færdig, men at der stadig godt kan være lidt kødannelse på strækningen.
