21. okt. 2022 - 19:19

Solo-uheld: Bil kørte ud over skrænt – landede på taget



En bil kørte fredag aften ud over en skrænt i området Skåne Boulevard/Halland Boulevard i Høje Taastrup.

Bilen landede på taget.

“Vi fik anmeldelsen kl. 18.42. Der er tale om et solo-uheld. Føreren er kørt til Rigshospitalets Traumecenter. Det er ikke ensbetydende med, at det er alvorligt. Men det var, hvad man vurderede, var det sikreste at gøre i situationen,” siger Torben Wittendorff, vagthavende ved Københavns Vestegns Politi, til presse-fotos.dk

Vagthavende tilføjer, at politiet nu skal undersøge, hvordan ulykken kunne gå til.